P en gren i vort kvarter
i det store gr nne tr
der sad en fugl og fl jtede
men solen den var s hed

Den sang om fjerne fjerne fjerne lande
den sang om k rlighed og had
og om de store vande
og om at f sig et bad

Kanalens sorte vande
gled tr ets fod forbi
men fuglen skotted og bandede s
der er eddermame ikke noen der ska f mig til at bade
dernede i

Og tr et stod og svajede
i takt til fuglens sang
og vindharpen spilled
om det vand der var engang

P en gren i vort kvarter
sidder fuglen ikke mer
den fl j afsted i al sin pragt
mens den endnu var intakt

Den fl j til fjerne fjerne fjerne lande
den m dte k rlighed og had
og landed i den salte s
nu visner tr et p om p
- ja det g r